GAIA-Instituttet er i februar måned 2000 blevet 10 år!
Vi har på Ålbrovej fået bygget til - 30 kvadratmeter - som vi skal bruge til kursusvirksomhed og grupper. Vi holdt reception fredag d. 16. juni for instituttets medlemmer og husets venner.
Månedsmagasinet Forældre & Børn havde i deres maj-nummer 2000 en halv side med omtale af vores hjemmeside. I deres rubrik Månedens Hjemmeside har vi fået 4 "stjerner" udaf 5. Tak for det!
DR 1 sendte i august 2000 en udsendelse om efterfødselsreaktioner. Udsendelsen hedder: "Bag idyllen". Lisette Rasmussen, Agnethe og Ole Steffin, Kirsten Lindved, Mie Petersen m.fl. medvirker.
Der er blevet holdt stiftende generalforsamling onsdag d. 23.8.2000. Afdelingen har fået navnet Gro-senteret. Kontaktperson: Susanne Leistner. E-mail: gro_senteret@hotmail.com
På Sannes sider videregives vores telefonnummer og hjemmeside-adresse til en mor, som har psykiske problemer efter fødslen. Instituttet omtales som "et yderst seriøst sted at henvende sig". Tak for rosen.
Der holdes stiftende generalforsamling d. 29.8. i Silkeborg. Ring for yderligere oplysninger og program: Birgitte Amtrup, tlf.: 86 82 86 90
Omtale i pressen
I november udtalte psykiater på Herlev Amtssygehus, Annette Scherling:
"Mange fødselsdepressioner kan undgås, hvis den syge forælder
kommer i behandling med et ssri-præparat, i folkemunde kaldet lykkepiller.
Amerikanske studier viser, at der ikke er nogen risiko forbundet med at anvende
præparatene på gravide kvinder eller på mødre, der
ammer", siger hun. Det vil sige, at hun giver grønt lys til at medicinere
forebyggende.
Kirsten Lindved blev i den anledning kontaktet af en journalist på Dagens
Medicin og udtalte i den forbindelse: "Præparaterne kan være
nødvendige i yderste nødstilfælde, men de løser ikke
problemerne. Det er for grelt, hvis man medicinerer i stedet for at løse
problemerne".
I december 02 blev Kirsten kontaktet af jounalist-elev Janne Sorgenfri fra
Radio Syd. Hun ville gerne vide noget om mænd og efterfødselsreaktioner
i forbindelse med, at Rigshospitalet var ved at afslutte et forskningsprojekt
om mænds reaktioner. Det blev til en vældig fin artikel, som kom
i både radio og aviser.
Herefter kom der en masse henvendelser fra pressen, som gerne ville vide mere
om emnet.
Der har også været en artikel om mænds reaktioner i bladet
Liv & Krop. Artiklen kan bestilles på vores hjemmeside www.gaia-instituttet.dk
i boksen: Bestil ugebladsartikler.
Tema-arrangementer
Tema-arrangementerne foregår én gang om måneden, hvor en
kvinde kommer og fortæller om sit forløb. Du er meget velkommen
til at dukke op hvad enten du er fagperson, mor eller far. Næste gang
er d. 15.2. med Jette Rohardt Gertsen og næste gang igen er de. 29.3.
med Dorte Jensen. Du kan se programmet på hjemmesiden eller kontakte os
og få det tilsendt.
Mødregrupper
Der er kommet 2 nye mødregrupper:
I Gentofte, tirsdag 16,30 - 19,00, kontakt Charlotte Degel: 39 30 20 02/20 47
11 12. er i Allerød, onsdag 18,30 - 21,00, kontakt Anne-Clari Vetö:
48 17 23 85.
Terapeutuddannelserne
Karl Jørn Flick og Kirsten Lindved er gået i gang med instituttets
3. uddannelseshold. Terapeutuddannelsen er på 3 år, og holdet er
på 16 deltagere (4 mænd og 12 kvinder).
Nye foldere - nyt lay-out
Vi har fået trykt en masse nye foldere for GAIA-Fyn, GAIA Jylland og Sjællands-afdelingen.
De er nu blevet sendt ud til de sundhedsplejersker, vi har adresser på,
til føde- og barselsafdelinger og mange andre.
Psykoterapeut Foreningen
Karl Jørn Flick og Kirsten Lindved er d. 1.3. blevet valgt ind i bestyrelsen
i Psykoterapeut Foreningen.
GAIA-Huset
Arbejdet med at få huset op at stå har ligget stille et stykke tid
på grund af andet arbejdspres. I maj holdes møde på instituttet,
hvor et "reflekterende team" forhåbentligt skal genoptage planerne
med at få det ført ud i livet.
Indlæg fra en studerende: Min oplevelse af grunduddannelsen (Terapeutuddannelsen) på GAIA-Instituttet.
jeg føler, jeg har sejlet på det rolige blikstille hav, jeg har måttet ty til overlevelse i stormvejr og orkan, ledt efter vand, når ørkenens ensomhed og tørke blev for stor, og indimellem haft lyst til at løbe skrigende bort, og alligevel - alligevel har jeg gennemført og lært at leve sammen med 12 andre kvinder i samme rum. 12 andre kvinder, hvor hver eneste ene af dem, langsomt men sikkert, har fået stor betydning for mig.
Vi har læst, vi har øvet og terpet, vi har været angste og ensomme, modige og lykkelige. Vi har grædt og grinet og drukket rødvin sent om aftenen, når vi endelig havde fri - og alligevel arbejdet hver eneste vågne time vi var sammen.
Det har været noget af det mest intense, jeg har oplevet i mit liv, og jeg ville aldrig være det foruden! Det har været personlig udvikling, som har forårsaget, at jeg har lært mig selv endnu bedre at kende - det har været uddannelse, som har været anderledes og spændende og meget lærerig - med udgangspunkt i gruppeprocessen og det enkelte menneskes væren her og nu. Hele tiden med behørig respekt for mennesket og dets grænser .. Anne-Clari's indlæg kan læses i sin fulde længde på: www.terapeutuddannelse.dk/anne-clari.html
Hver ottende far kommer i krise
Sådan lød overskriften i Illustreret Tidende for noget tid siden.
Når man nærlæste artiklen forlød det, at overraskende
mange nybagte fædre får en fødselsdepression (=efterfødselsreaktion,
red).
Psykologerne har fundet ud af, at den væsentligste årsag er, at
mænd i dag er langt mere sammen med deres børn end tidligere.
Artiklen omhandler en far, Anders, som, da han første gang sad med sin nyfødte søn i armene, slet ikke kunne finde den store lykkefølelse, han havde forventet ville komme. Det eneste Anders følte var en stor tomhed og usikkerhed ved mødet med sin lille søn.
Endnu engang bliver det, som Gaia-instituttet igennem mange år har erfaret, fastslået: Nemlig at hver fjerde kvinde og hver ottende mand udvikler efterfødselsreaktioner.
Svend Aage Madsen psykolog fra Rigshospitalet og vores egen formand, psykolog og psykoterapeut Kirsten Lindved, citeres for at sige, at det f.eks. kan være genoplevelsen af smerten ved ikke selv at have fået omsorg som barn, der kan udløse efterfødselsreaktionen. De siger endvidere, at det ikke er afgørende, om fødslen har været let eller hård. Efterfødselsreaktionen udløses af den nye rolle som forælder.
Manden kan som nybagt far opleve en krise, hvor han bliver depressiv og angst og får tankeforstyrrelser. Det kan være fantasier om selvmord, fordi mor og barn ser ud til at klare sig helt fint uden ham. Flere andre symptomer står opført som de reaktioner manden kan have, bl.a. at han kan blive bange for at være alene med barnet, fordi han oplever magtesløshed ved f.eks. ikke at formå at trøste barnet og få det til at holde op med at græde. Faren kan opleve det som en afvisning af ham fra barnets side, som om barnet hader ham - til trods for at han godt selv kan se det urimelige i denne antagelse. Moren kan desværre gå hen og tro, at faren ikke er interesseret i sit barn, når hun oplever hans reaktioner, og dette kan få hende til - ubevist - at skubbe ham endnu længere væk og undlade at inddrage ham i pasningen af barnet. Den lille familie er således inde i en ond cirkel, som den kan have brug for professionel hjælp til at komme ud af.
Kirsten Lindved og Svend Aage Madsen påpeger videre, at uløste problemer fra mandens egen tidligste barndom, f.eks. jalousi i forbindelse med mindre søskende, der "stjal" moderen fra drengebarnet, eller omsorgssvigt fra hans forældre. Disse omsorgssvigt husker hans krop, uden at han dog kan huske hvor smerten stammer fra. Processen styres ikke bevidst, men udløses af den tætte kontakt med spædbarnet. Derfor vil mange mænd opleve det, som om det er barnet, der volder dem smerte og sandsynligvis forsøge at undgå kontakt med deres barn, for på den måde "at overleve".
Heldigvis er man blandt specialiserede behandlere i dag godt klar over disse faktorer, og kan se at det er selve faderrollen, der kaster manden ud på dybt vand. Dermed har disse fædre også langt bedre mulighed for at søge professionel hjælp hos psykologer/psykoterapeuter hos GAIA-Instituttet eller andre steder. Det vigtigste er, at det sker hos en professionel terapeut, der har specialiseret sig inden for efterfødselsreaktioner, så manden får den hjælp han har brug for til at blive rask. - A-C Vetö.
Det er med stor glæde, at GAIA-Instituttet kan annoncere, at vi er blevet tildelt 10.000,- til foreningens arbejde af en fond, som gerne vil være annonym. Tusind tak.
Instituttet deltog på Babymessen d. 15. og 16. maj 2004. Der var rigtig
mange interesserede, som henvendte sig på vores stand, både familier
med småbørn og fagfolk.
Vi havde fået arrangeret os sådan, at der var forskellige terapeuter,
som havde "vagt", og der blev delt masser af materiale ud. Forhåbentlig
har vi udbredt endnu mere kendskab til instituttet, og det har været vores
indtryk, at vi har fået et godt navn ude omkring. Det er dejligt.